Vi har to faste samarbejdspartnere, som vi gerne anvender, fordi vi finder dem fleksible, kompetente og konkurrencedygtige, men vi er selvfølgelig åbne over for andre muligheder.
Sammen med vores partnere laver vi en nøgtern og realistisk vurdering af din leasingbil, som sikrer, at du ikke får en kedelig økonomisk overraskelse den dag, du skal afhænde den.
Det er også disse samarbejdspartnere, vi først henvender os til, hvis du ønsker at forlænge din leasingperiode. Vi indhenter altid tilbud fra konkurrerende leasingselskaber for at sikre gennemsigtighed og den bedste pris, men det er vores erfaring, at på alle væsentlige parametre ligger vores samarbejdspartnere i top.
På den måde sikrer vi dig en enkel og gnidningsfri finansieringsproces, som er både hurtig og tryg.